Sine & Per

Sine & Per

***

Natur, økologi og genbrug er nøgleordene for os

Vi har en vision, som vi heldigvis deler med rigtig mange – nemlig en bæredygtig verden. En verden, hvor mennesker, dyr og planter lever og trives i balance med den natur, vi er en del af.

Og det kræver handling! For mennesket har gennem de seneste generationer drevet rovdrift på naturen, og derfor er både klimaet og miljøet under pres.

Vi kan ikke redde hele verden, men vi kan starte med os selv – med at ændre vores vaner, så vi hver især yder vores bidrag til en verden i balance.

Vi skal forbruge mindre, og vi skal frem for alt tænke os om og vælge de rigtige løsninger.

Vores mission er, at gøre det nemt at vælge klima- og miljøvenlige alternativer til de ting, vi bruger og har brug for til hverdag og fest.

Alle varer i shoppen er håndlavet af os selv – af Sine og/eller Per.

Og alt, hvad vi laver, er primært baseret på genbrugsmaterialer, restprodukter og økologiske varer.

Any Colour You Like

Any Colour You Like

***

Any Colour You Like is a group of competent and highly dedicated musicians with very different musical backgrounds.

We started up in spring 2017 and quickly grew in size and ambition. Today the band count eight members who all share the same passion. As a group we are highly devoted to the task of delivering top-class performances in tribute to the most amazing rock band of all times, PINK FLOYD.

Cordes Cooperate

Cordes Cooperate

***

Din strategiske samarbejdspartner
Jeg har mange års erfaring med ledelse, administration og HR. I min karriere har jeg bevæget mig på alle niveauer og det er derfor let for mig at danne gode og stærke relationer uanset hvilket segment jeg befinder mig i. Jeg har en positiv tilgang til min omverden og taler og skriver så alle kan forstå det.

Min uddannelsesbaggrund:

  • BA i International virksomhedskommunikation
  • Lederuddannelse
  • HRM med Garudacertificering

Mine erfaringer:

  • Administration
  • HR og ledelse
  • Rådgivning og sparring
  • Strategiplanlægning

Jeg samarbejder hovedsageligt med iværksættere og SMV’er. Når du arbejder sammen med mig, mødes vi når det er nødvendigt, men ellers arbejder jeg online og der er derfor ingen begrænsning på hvor din virksomhed befinder sig i landet.

Gershøj Kro & Strandhotel

Gershøj Kro & Strandhotel

Hvem er vi?

På Gershøj Kro og Strandhotel hylder vi den gode smag, økologien og de lokale fødevarer. I sommeren 2017 blev Gershøj Kro købt af fem lokale investorer, som drømte at lade Gershøj Kro genfinde sig selv som kro & strandhotel.

Camilla Adelsted Mikkelsen, der er født og opvokset i Gershøj, har forpagtet Gershøj Kro og Strandhotel pr. august 2017. Pr. 1. februar 2019 er Christian Blumensaat Nikolajsen kommet til som medforpagter. Christian er også lokal bosiddende og har trods sin unge alder været med til at åbne flere gourmet restauranter i lokalområdet.

Vi udvikler selv retterne med stor opfindsomhed og respekt for de klassiske stegninger. Vi vægter høj kvalitet og al vores mad bliver lavet fra bunden med respekt for de friske råvarer. Vores stil er dansk-nordisk med et moderne tvist og så holder vi meget af fisk.

Maden nydes få meter fra strandkanten, enten fra restauranten med den fine fjordudsigt eller om sommeren fra vores store terrasse.

Vi har desuden et stort selskabslokale med plads til 70. Lokalet er som skabt til livets store fejringer – hvad enten det er bryllupper, runde fødselsdage og andre af livets store begivenheder.

På 1. salen ligger 9 hyggelige og individuelt indrettede værelser samt en lejlighed med tre soveværelser, en stue og eget badeværelse. Værelser og lejlighed kan lejes i forbindelse med fester og arrangementer på kroen.

De 9 værelser har håndvask på værelset og bad og toilet på gangen. Der er naturligvis badekåber på værelset. Priser for en overnatning på dobbeltværelse ligger mellem 750 og 925 kr.

Vi glæder os til at byde jer velkommen!

GuxenBlog

guxen.dk

Tidsfordriv? Dagbog? Terapi eller måske Selfie-blog? Hvad er meningen?

Godt spørgsmål, som man siger, når svaret svæver og bare ikke rigtig vil lande.
Da jeg fik tid, overvejede jeg at skrive en bog om det, jeg ved mest om: mig selv. En selfie-bog! Hvorfor ikke? I en tid hvor også meget jævne talenter udlever deres behov for selvudstilling i bedste sendetid, kunne det være fristende. Bare en lille en til familien og de nærmeste.

Nix, gider ikke. Til gengæld har jeg købt et domænenavn, guxen.dk, og med idé-og-streg-manden Jan Floor som teknisk fødselshjælper har jeg fået dette her netlegetøj. Guxenblog.dk!

Hvad den skal bruges til? Hmm, jeg kunne kalde bloggen, dagbogen .. whatever ..  “En selfie-optaget journalist og hans løgnehistorier”, men så ville du bare tro, at det kun er det, det er: løgnehistorier. Det er det ikke. Eller, ikke kun, i hvert fald. Hvad det så er for en størrelse, vil vise sig. Tidsfordriv? Terapi? Både og, men også en slags dagbog, et nostalgi-trip ned ad Memory Lane, mens der endnu er noget på hylderne. Så, en selfie-blog, måske?

Hvis du klikker dig lidt omkring, vil du også støde på helt private historier, rejseoplevelser, anmeldelser og omtaler af koncerter og hvad der ellers er faldet mig ind at skrive om. Jeg vil ikke påstå, at alt i denne blog er skrevet uden filter. Men jeg vil påstå, at filteret – kald det bare selvcensuren – er velovervejet i de få tilfælde, hvor jeg har fundet det bedst lige at klappe hesten, inden jeg lader tasterne gå amok.

Dan Tools A/S

http://dantools.dk/

Dan Tools A/S

Dan Ingemann Jensen, som er grundlægger af DanTools A/S, har været selvstændig forretningsejer siden 1985, hvor han var en af medstifterne af værktøjsfirmaet Dana Ballerina.

Over årene blev virksomheden større og startede plaststøberi og produktion af mikrofoner.

I 2001 byggede de en ny fabrik i Industrivangen i Asnæs, og virksomheden blev omdøbt til Muphone A/S.

I 2005 blev Muphone fusioneret med salgsvirksomheden DPA Microphones, og det fortsættende selskabsnavn blev DPA Microphones.

I oktober 2012 solgte Dan Ingemann Jensen sine aktier i DPA Microphones. Efterfølgende købte han Værktøjsmager- Plaststøbnings- og Plastmontage afdelingerne fra DPA Microphones, og etablerede firmaet DanTools A/S.

Atlas Timber & Hardwood ApS

SORTERET RÅTRÆ – DIREKTE TIL SAVVÆRKER OG INDUSTRIER

Atlas er en international råtræshandler med hovedkontor i København.

Vi tilbyder sorterede løv- og nåletræspartier direkte fra de europæiske skove til sav og finérværker, verden over.

Vores team er sammensat af engagerede medarbejdere, der alle arbejder på vores fælles vision; om at holde et højt fagligt niveau og gode relationer til vores omverden.

Vi tror på at brugen af træ skal fylde endnu mere i fremtiden, end den gør i dag og at efterspørgslen på gode råvare vil være global. Derfor er det vores målsætning løbende at udvikle virksomheden så Atlas også i fremtiden kan imødekomme alverdens forespørgsler.

Restaurant MA

Om Restaurant MA

Restaurant MA er placeret i hjertet af København på hjørnet af Møntergade og Gammel Mønt, der både har huset kloster, kirke, værksted for prægning af mønter – deraf navnet, og i nyere tid restaurant i en unik og smuk rød bindingsværksejendom fra 1734.
Huset er et af de ældste bevarede ”ildebrandshuse”, der blev opført efter den store by brand i 1728.

I 2018 skiftede huset restauratør og i respekt herfor, er køkkenet og restaurantoplevelsen med fundament i de klassiske dyder, med råvarer i udelukkende bedste kvalitet samt vine og service på samme niveau, serveret i smukke intime rammer fyldt med dansk design, kunst og møbelklassikere.

Loppishjem

I virkeligheden var det det banangule skab, der startede det. Det der med, at man kan forvandle noget, der i lang tid har stået helt bagerst i butikken, og som ingen gad at have, til noget, man aldrig vil skille sig af med.

Det gule skab har fulgt mig igennem en skilsmisse og ind det nyt ægteskab. Det har klaret flere flytninger og står nu og troner i stuen. Engang ville jeg sælge det, men min mand nedlagde veto. “Det kan overhovedet ikke komme på tale”, sagde han bestemt, og så var der ligesom ikke mere at tale om.

Nu rummer det alt det, som en sammenbragt familie med dine, mine og vores børn, hund, kat og høns får skrabet sammen. Mine børn er flasket op med loppemarkeder og genbrug, og det giver en vis stolthedsfølelse, når min datter selv tager rundt på loppemarkeder og sælger af sine ting.

Meningen med min blog er, at den skal fungere som inspiration til, hvordan man kan tænke brugte ting ind i et hjem. Den kommer til at rumme tanker, ideer, erfaringer og ikke mindst billeder, der alle kredser om emnet genbrug og loppemarkeder. Det skal ikke være noget “religiøst” –  Jeg hader ikke nye ting. Det er bare et forsøg på at dele oplevelser og min glæde ved den fantastiske verden af loppefund…

Maskinværkstedet

VELKOMMEN TIL MASKINVÆRKSTEDET
HOLBÆKS OG HELE EGNENS SPISE, KULTUR, EVENT OG MODERNE MULTIHUS

Den bevaringsværdige bygning er blevet istandsat fra ende til anden, med hensyntagen til historien og funktionen bygningen har haft, som hjertet af Holbæk Skibsværft gennem mange år.

Huset vil kunne rumme store og små selskaber, kurser, konferencer, små koncerter, kogeskoler, team building, foredrag og mange andre ting, alle baseret på lokale råvarer fra de mange producenter på egnen. Se den “store” selskabspakke under selskaber.

Maskinværkstedet er et multihus med utallige muligheder, og kun fantasien sætter grænser, udover en fantastisk og velindrettet køkken til eksempelvis kogeskoler og anden formidling af mad, er det et hus med klaver – flygel, og den bedst tænkelige lyd og lys, hvorfor huset er særdeles velegnet til intimkoncerter. Både oppe og nede er der alt i moderne AV-udstyr, projektorer, video, fiberforbindelse og hvad der ellers kræves til et velafviklet foredrag, kursus eller temadag. Maskinværkstedet er også ideelt til firmapræsentationer, kick offs og lign. ikke mindst pga. den centrale placering midt på Sjælland, store udenoms arealer, duft af, og flot udsigt over, Isefjorden.