Lise Evald Hansen

lise

Om mig og mit virke

Min drøm er at hjælpe mennesker med at få det bedste ud af deres potentiale.

Jeg hjælper dig med at se udviklingsmuligheder frem for begrænsninger – hvad enten det handler om at arbejde med forretningen, med mailkulturen eller med et skrantende liv. Og jeg hjælper dig med at handle på mulighederne.

Vi oplever verden forskelligt, alt efter vores tilgang til den. Det giver sig blandt andet udtryk i den måde, vi kommunikerer på – både via ord og via de energier, vi hele tiden påvirker hinanden med.  Ved at kombinere min biologiske uddannelse, min viden om kommunikation og min evne til at formidle, inspirerer jeg mennesker og arbejdspladser til at få øje på styrken i forskelligheden og bruge den konstruktivt.

På eksamenspapirerne står blandt andet Cand. scient. i biologi, kommunikationsjournalist (DJ), kropspsykoterapeut og ThetaHealer. Jeg er optaget af mennesker og den måde, vi omgås os selv og hinanden på. Min nysgerrighed har ført mig fra strikt naturvidenskab til nye sammenhænge på tværs af videnskaber, som jeg kalder Spirituel Biologi™ og ”Bevidst, naturlig kommunikation”.

Print Friendly, PDF & Email
Kategori: Website.