Maskinværkstedet

VELKOMMEN TIL MASKINVÆRKSTEDET
HOLBÆKS OG HELE EGNENS SPISE, KULTUR, EVENT OG MODERNE MULTIHUS

Den bevaringsværdige bygning er blevet istandsat fra ende til anden, med hensyntagen til historien og funktionen bygningen har haft, som hjertet af Holbæk Skibsværft gennem mange år.

Huset vil kunne rumme store og små selskaber, kurser, konferencer, små koncerter, kogeskoler, team building, foredrag og mange andre ting, alle baseret på lokale råvarer fra de mange producenter på egnen. Se den “store” selskabspakke under selskaber.

Maskinværkstedet er et multihus med utallige muligheder, og kun fantasien sætter grænser, udover en fantastisk og velindrettet køkken til eksempelvis kogeskoler og anden formidling af mad, er det et hus med klaver – flygel, og den bedst tænkelige lyd og lys, hvorfor huset er særdeles velegnet til intimkoncerter. Både oppe og nede er der alt i moderne AV-udstyr, projektorer, video, fiberforbindelse og hvad der ellers kræves til et velafviklet foredrag, kursus eller temadag. Maskinværkstedet er også ideelt til firmapræsentationer, kick offs og lign. ikke mindst pga. den centrale placering midt på Sjælland, store udenoms arealer, duft af, og flot udsigt over, Isefjorden.

Print Friendly, PDF & Email
Kategori: Website.